Post by John WestJeg har det problem at jeg er meget morsyg, forstået derhen at jeg føler mig
som en kæmpebaby der når jeg ser en kvinde med store bryster, eller bare
bryster i det hele taget. Så får jeg en voldsom trang til at sutte på hendes
dejlige bryster. Om natten handler drømmene selvfølgelig om kvinder med
store bryster som jeg ligger hos og dier hos. Det er en lidt
uhensigtsmæssig
seksualitet at gå rundt med. Findes der nogle former for terapi for det her.
Kære John
Det som jeg lægger mærke til i din formulering er:
[Det er en lidt uhensigtsmæssig seksualitet at gå rundt med.]
Uhensigtsmæssig hvordan? Hvordan opleves det konkret for dig at det er
uhensigtsmæssigt? Hvad er hensigtsmæssigt ved den seksualitet?
Dette ikke for at du skal svare mig, men for at give dig noget at tænke
over.
Jeg tror nemlig ikke at problemet kan løses i en newsgroup med analytiske
spørgsmål eller teoretiske forklaringer.
Der skal nok "rigtige" mennesker til - og hvad det ender med er svært at
sige, men forhåbentlig en situation du bliver tilfreds med i stedet for at
føle at en stor del af dig er uhensigtsmæssig.
Held og lykke
Mette
------------------------------------------
Af Søren Kirkegaard
"Hvis det i sandhed skal lykkes at føre et menneske hen til et bestemt sted,
må man først og fremmest passe på at finde ham der hvor han er, og begynde
der.
Dette er hemmeligheden i al hjælpekunst.
Enhver der ikke kan det, han er selv i indbildning, når han mener at kunne
hjælpe en anden. For i sandhed at kunne hjælpe en anden må jeg forstå mere
end han, men dog ved først at fremmest at forstå det, han forstår.
Når jeg ikke gør det, så hjælper min merforståen ham slet ikke. Vil jeg
alligevel gøre min merforståen gældende, så er det fordi jeg er forfængelig
og stolt, så jeg i grunden i stedet for at gavne ham egentlig vil beundres
af ham.
Men al sand hjælp begynder med ydmygelse. Hjælperen må først ydmyge sig
under dem, han vil hjælpe, og hermed forstå at det at hjælpe ikke er at
herske, men det er at tjene, at det at hjælpe er villighed til, indtil
videre at finde sig i at have uret og i ikke at forstå hvad den anden
forstår.
Dersom du ikke kan begynde således med et menneske, at han kan finde en sand
lindring i at tale med dig om sin lidelse, så kan du heller ikke hjælpe ham,
han lukker sig for dig, han lukker sig inde i sit inderste - præk du så kun
for ham!"